Gang i Nordvest

 

I Helsingørs nordvestkvarter udfolder der sig, ligesom i mange andre danske byer, et stille liv af hverdagens møder og små aktiviteter. Området er ikke sønderlige iøjnefaldende, hverken specielt utrygt eller misholdt. Det er en lidt nedslidt del af Helsingør med stille parcelhusveje, hvor børn og unge cykler til og fra skole, de voksne kommer hjem fra arbejde og livet går sin vante gang. Der mangler bare nogle aktiviteter, nogle egnede mødesteder og et godt udeliv i området - der mangler at komme Gang i Nordvest. 

 

Gennem projektet arbejdes der med at skabe en fælles identitet og historie om Nordvest i dag samt at udvikle en række visioner for Nordvest i fremtiden. Dette gøres med afsæt i borgernes ønsker, idéer og visioner til udviklingen af deres boligområde.

 

Helt konkret betyder det, at vi etablerer et udendørs rum, CIRKLEN som fungerer som samlingspunkt og mødested for et ellers spredt socialt liv i området. CIRKLEN danner base for både borgerinddragelse og en række aktiviteter og tiltag, som skal sætte gang i Nordvestområdet, både nu og i fremtiden. Således vil der både udvikles et lokalt ejerskab, og der vil opbygges lokale kompetencer, så borgerne selv vil kunne drive de nye initiativer videre efter projektets afslutning.

 

 

Please reload