Oplæg om vand, vejr og mennesker

Klimatilpasningsprojekter gennemføres landet rundt, og Gemeinschaft beskæftiger sig også med dette aspekt af livet i byer og boligområder. Vand er nemlig ret spændende, når man fordyber sig lidt i det.
Vand er nemlig ikke bare vand. Der er stærke kulturelt betingede forståelser af, hvad vand er. I små og kontrollerede mængder er det livgivende og livsnødvendigt, men de ukontrollerede masser, vi har set i forbindelse med skybruddene de senere år er både livsfarlige og stærkt kulturelt foruroligende.
Det er altid en fornøjelse at diskutere denne vandets kultur med andre, der arbejder med klimatilpasning og i forbindelse med netværket Vand i byers konference afholdt Gemeinschaft et oplæg, der hedder Vand i byer og vand i hovedet.