Hvordan skaber man tryghed gennem belysning?

 

Spørgsmålet skal besvares af Gemeinschaft på IBC Euroforums konference om Vej- og gadebelysning i november 2015 i et oplæg, der vil stille spørgsmålene: Hvad er god belysning for mennesker? Hvordan hænger belysning og tryghed sammen? Hvordan kan man arbejde målrettet med belysning til tryghedsskabelse?

 

Borgere peger ofte på, at områder, der henligger i mørke, skaber utryghed og de undgås i stort omfang. Men ’mere lys’ er ikke nødvendigvis løsningen. Områder, der ligger badet i et koldt og blændende lys, kan føles fremmedgørende. I stedet er svaret en belysning, der tager udgangspunkt i den faktiske brug og den lokale forståelse. En sådan belysning kan udvide brugstiden og trække flere mennesker ud i gadebilledet. Og flere mennesker skaber tryghed - langt bedre end blot flere lumen.  

 

Oplægget tager udgangspunkt i erfaringerne fra udviklingsprojektet Lys på livet, som Gemeinschaft gennemførte i 2014 sammen med Høje-Taastrup Kommune, belysningsvirksomheden ÅF Lighting og det nationale greenlab for belysning DOLL.

 

 

Please reload