Udrejsecenter Sjælsmark

 

Gemeinschaft har gennemført en undersøgelse af borgernes bekymringer, utryghed og løsningsforslag i forbindelse med etablering af nationalt udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne. Undersøgelsen er udført for Nordsjællands Politi, og er en del af Nordsjællands Politis tryghedsskabende arbejde omkring udrejsecenteret.

 

Undersøgelsen har haft til formål at tilvejebringe et generelt billede af de bekymringer og den eventuelle utryghed, som borgene måtte opleve i forbindelse med etableringen af udrejsecenteret og dets fremtidige tilstedeværelse i lokalområdet. Vi har identificeret tre afgørende forhold for borgernes opfattelse og oplevelse af udrejsecenteret under overskrifterne: utilfredshed, uvished og utryghed. Læs hele undersøgelsen her.

 

På baggrund af undersøgelsen har Nordsjællands Politi igangsat en handleplanen med en række tryghedstiltag, som har til formål at mindske den utilfredshed, uvished og utryghed som borgerne oplever i forbindelse med udrejsecenteret. I handleplanen indgår der bl.a. en række borgermøder med relevante myndigheder, en hjemmeside om udrejsecenteret, nyhedsbreve, et tryghedskort til brug for borgerne og en række relationsskabende aktiviteter herunder tryghedsvandringer og åbent-hus arrangementer. Gemeinschaft hjælper Nordsjællands Politi med dette arbejde og har bl.a. udviklet en hjemmeside om Udrejsecenter Sjælsmark.

 

Besøg udrejsecenterets hjemmeside her.

 

 

 

Please reload