Undersøgelse af indbrud i Furesø Kommune

I februar har Gemeinschaft gennemført en etnografisk pilotundersøgelse af borgerne i Furesø Kommunes lyst og ulyst til at indbrudssikre deres hjem. Det beklagelige faktum er, at Furesø Kommune ligger helt i toppen, hvad angår indbrud i danske hjem, og på trods af et generelt fald i antallet af indbrud i Danmark har tallet været stigende i Furesø Kommune.

 

Derfor har Gemeinschaft lavet en spørgeskemaundersøgelse og en serie længerevarende interviews med Furesøborgere om deres sikring af deres hjem. Det viser sig, at der er tre store problemer i forhold til at få borgerne til at sikre deres hjem. For det første er de lykkeligt uvidende om problemet. For det andet betragter de bredt set løsningsmulighederne, såsom fysisk sikring, Nabohjælp eller andet som ufuldstændige pakkeløsninger. For det tredje harmonerer en fysisk sikret bolig ikke godt med de værdier, de tillægger et hjem, som eksempelvis åbenhed, tillidsfuldhed m.v.

 

Undersøgelsen blev præsenteret på et borgermøde tordag d. 26/3-2015 og har afstedkommet en artikel i Furesø Lokalavis.

 

For yderligere spørgsmål henvises til Jesper Poulsen-Hansen.

 

 

 

Please reload