Mere end eventyr
Friktion i ferien
I disse år oplever København en stor søgning fra især asiatiske turister. Gemeinschaft har gennemført en pilotundersøgelse af kinesiske turisters oplevelse af og forventninger til København med henblik på tilrettelægning af nye oplevelser for dem. Mange af turisterne søger især eventyrfortællingen, Den lille havfrue, Tivoli og H.C. Andersen, men de oplever overordnet set også kun at blive tilbudt netop disse oplevelser. Det oplever de som trættende, og de fremhæver i stedet det lille liv på de københavnske stræder – som de selv har opsøgt, som de mest værdifulde oplevelser. De søger friktion i ferien, altså ikke kun de strømlinede veje til de mest markedsførte seværdigheder.
Udført for: VisitDenmark
I samarbejde med: Wonderful Copenhagen
2015